Am Ersten Mai

1.maj   (i Wien engang i 19halvtresserne) lange rækker med røde faner nelliker – ikke roser trutmusik fra sporvognskonduktører  på fridag børnene ivrige frem og tilbage ad de lange rækker til sidst med ømme fødder ”Venskab!  Venskab!” forbi det podium hvor ældre herrer i frakker plus et par kvinder syntes at vinke fremtiden frem dengang

Am Ersten Mai Damals in Wien in den Fünfzigerjahren endlose Reihen mit roten Fahnen rote Nelken – keine Rosen Blasmusik von Straßenbahnern am Feiertag eifrige Kinder hin und zurück die endlosen Reihen entlang und endlich mit müden Füßen „Freundschaft!  Freundschaft!“ vorbei am Podium wo ältere Herren im Mantel und ein paar Frauen der Zukunft zu winken schienen damals Das Foto stammt aus dem Jahre 1958

hvorfor ikke på tysk?

hvorfor ikke på tysk?

der

hvor man taber sit hjerte

og hovedet først

skulle sjælen findes

så hvorfor dog ikke

slippe ordene fri 

på deres hjemmebane?

kundskab og kendskab

skærpede blikket

og kniven

så overjeg skar

stemmebåndene over

ark in the mist

My home
An ark in the mist
Grounded for twenty years

Never the less

She kept my beloved ones

And me
Away from distress

topdollar

”topdollar” ??

ha!

det må være noget

fra en cowboyderfilm

som Reagan var med i

den dollar har toppet

og skal den ha'

en kinamands chance

skal politbureauet i Beijing

hoste og hoste op

med billioner af Yuan

Spejdernes genkomst

....was nearer than I thought:

http://www.youtube.com/watch?v=eP0QJ_Ba1Bs

Spejdernes genkomst Op Ad den usandsynligt stejle grusvej Efter flere hundrede tramp i pedalerne Står jeg og ser Hytten i skoven Som venter På UNGDOM - Ikke på mig. Her Hvor skoven er spækket Med blomstrende frugttræer Dufter det nu til forår Feminint sexet Og siden til høst Maskulint sexet Af fyrrenål og løvfald. En god del af storbyens ungdom Har nu I godt et par år Rendt rund i skovmandsskjorter Og mountain-boots-lookalikes. Tænker jeg På den hytte i skoven Er det hillbillyudstyr i byen Porno på iphone I forhold til fuldbyrdet kærlighed. Kald mig Alexander Hvis ikke Spejderne får  Deres snarlige genkomst.

Die Wiederkehr der Pfadfinder Rauf auf dem steilen Schotterweg noch in den Pedalen seh‘ ich die Hütte im Wald die wartet da auf die JUGEND - nicht mich. Hier Im Wald voll blühender Bäume duftet der Frühling erotisch und weiblich und der Herbst männlich nach Tannen und Laub. Seit ein paar Jahren tragen  Jungs in der Stadt Jacken und Stiefel a lá kanadisches outback. Vergleich ich das so mit der Hütte im Wald ist der Hillbilly-Look der Stadt - not the real thing - wie Porno am Handy.   Steh'n wir im Wald  kurz  vor der Pfadfinder Wiederkehr?

tidsfaldet

tidsfaldet

tiden falder lige som en sten

erfaringen erstatter forventning og håb

de ældgamle drømme forsvinder

ingen steder hen

muret inde i tryghed

tomme hænder og en tom hjerne

- leve livet fra dag til dag -

en højfjeldssol i stedet for følelser

varme der kun kommer udefra 

en dagligdag så fastlåst

og kun en blyant at gøre sig fri med

latter omkring ligegyldigheder

små ondskaber og skuespil uden ende

ærligheden bliver for farligt

- nej, den har altid været det.

Lad os vaelte disse mure

Lad os vælte disse mure

Tanken står alene

så ynkeligt

uden

de helt rette ord

hvor følelser fylder det meste

billeder fulde af farver, lugte og smag.

Indestængt det hele

af kravet

om de helt rette ord

mens gløden fortærer sig selv.

Kammerater, mennesker, venner

Slå til!

Lad os vælte disse mure,

der skiller handling fra tanken.

amok prohibited

amok prohibited

Et rødt slør formørker på én gang

Det, bevidstheden rummer

Og frem bryder et væld af blod

Smadrede glas, skrigen og had

- ta’ afstand -

- bare stå stille -

Dimensionerne falder

Til rette igen

Et koldt glimt af vrede

- tæmmet -

Angsten for mig selv

Lurer i mørket.

akademiker

om at blive færdiguddannet som akademiker

Trække sig tilbage

som en snegl i sit hus

så kun hjertets banken fortæller:

Denne isolation er intet vinterhi.

Spise, drikke

og glæde sig

mest på andres bekostning.

At vide uden at føle.

Et vellykket forsøg

med blandt andet mig

som resultat.

Afsked II

Afsked II

Afgang

Afstand

Afmagt

en stakket frist

af trældom

tydes om

til livets salt og mål.

Ingen broer bliver brændt

de rådner bare stille bort

og de hænder

der kommer mig i møde

rækkes til farvel.

haand paa haand

hånd på hånd

en nåde

en gave

en lykke

en sorg

brændsel til fantasiens bål

dead end

dead end

jeg tilhører døden

som alt andet liv

som alt andet liv

tilhører jeg døden

Forventninger

Forventninger

forventning og håb Nu hvor lyset er vendt tilbage og livet viser sin magt tror vi igen på en fremtid ud over vor egen tid

forventning og frygt Nu er resultaterne for længst gjort op trukket ud og nøgternt vurderet ved maskineriet

An die Musik

An die Musik Ord vil aldrig Nå ind i dit væsen Men ledsage Løbe fra Og halte efter Kun havet – måske Og vanviddets sansestorm River os med sig I svimlende afmagt Som Du

Nie Werden Worte Dein Wesen erfassen Allein dich begleiten Oder verraten Nur das Meer -          Vielleicht Oder Wahnsinn Reißen uns mit In taumelnde Ohnmacht Wie Du

"madman" Ravel: http://zestpuncher.wordpress.com/

Mågen

Mågen
Du svæver så let
Luftrummets smukke rotte
Fyldt med skidt
Og rastløs energi

Du erobrer nye strande

Der hvor ingen strande er
Og giver mig længslen
Efter fjerne rene mål

stilheden efter stormen

stilheden efter stormen

også store bølger ebber ud

når hverdagens gråslør
giver dig tryghed igen

og det klæ’r dig

som du står
ved de kaotiske følelsers bred

et skridt tilbage

hvor smerten blandes med smil

Mistanke

Mistanke

Som et lysglimt

Falder et par ord
I fortrolighed

Tages til efterretning

Sættes i system
Som en brik
I et tankens puslespil

Jeg tror at jeg ved

Og dog
Sandheden forbliver
Kun en gætteleg

Efterskrift:
Brikken lå rigtigt
- desværre

let it rock

fremad

som et lokomotiv

uimodståeligt

i dundrende rytme

hensynsløs højlydt

tungt bevæbnet

tonsvis af isenkram

tårne af lyd

no return

no regret

let it rock

Rejsen fra Lykkeland

Rejsen fra Lykkeland – uden Simon Spies

Det er jo oplagt

At det er en lyst
Ved hjælp af et enkelt redskab
Som en bro, et højhus
Et tov eller et glas sovepiller
At komme væk
Fra dette hersens gråvejr.

Og Lykkelandets statistik

Giver mig ret
Janni og præsten
Kan bare gå hen
Og hæng’ sig.

Tremmer

Tremmer

Hvorfor har vi det dog bedst

i denne tankens tremmeseng

med det flotte navn ”moral”

hvor tremmerne de smedes

i dyb bevidstløshed?

Iransk nytår 86

Iransk? nytår  86

Værsgo venner

Baren er åben
Og dørene ligeså

Drønhøj musik og kædedans

Skyllet ned
Med vodka
Og det berømte danske øl

Er  I og Vi

I tæt samarbejde
Allerede nået
SÅ langt?  

Røvtur

Røvtur

Har jeg ikke lov

Til at dumme mig
På min ganske personlige
Damptromlefacon?

Mit maniske ego

Højt
Uden jordforbindelse
På forbrødringens lyserøde sky

Og se –

Landingen bliver derefter
Men min bagdel
Er heldigvis bred nok

nerver

nerver

en sprogløs ung mand

ta’r mig i hånden
så vi følges ad

forvirringen varsler

ulykkens mørke
på højlys dag

I aften

I aften

I aften
Skal der være fest og glæde
Med blomster, vin
Og mange smil
Hen over et dækket bord

Og Himmelen lover et forår

Hvor der lægges en kim
Til nyt liv
Og helt urim’lige håb

Fra nu af

                 Når vi det hele

Afsked

Afsked

Hvis jeg har forstået lidt

så rejser du nu.
Dig der ikke ville gi’ slip
på drømmen om tryghed.

En tryghed du søgte

i et mørkt skød
af syge sind
forvirrede følelser
og vaklende tillid.

Jeg kunne aldrig nå dig

aldrig hjælpe dig.
Så i dag
rækker du mig din hånd
til afsked.

til dig

til dig

Du
Der kender mig så godt
Og alligevel
Elsker mig
Så kærlighed og venskab bliver et

Vores drømme
Er ikke de samme
Og alligevel
Med åbne øjne
Mødes vi

flygtning 56

flygtning 56

der var mange

virkelig mange
desperate, mørke, triste
tæt pakkede
i tog og skibe

og der var mange

der stillede op
med raslebøsser
husly
og masser af god vilje:
det skal nok gå alt sammen

- og det gjorde det

Judas

Judas

Det letkøbte overmod

så nærsynet, selvisk

førte mig bort 

fra mit sikre leje.

Det faldt så fint i takt med drømmen

om vores frihed

og hvordan

den skulle være.

Følelserne dæmpede

kroppene frie

nydelse uden betaling.

Da revner den selvsikre glæde

og mennesket føler og græder.

- Jeg står tilbage –

En Judas, der stryger håret

uden at kysse.

pligten kalder

pligten kalder

(1988)

leg har lovet

at være med

i det mest afsindige

superoptimistiske fremtidsprojekt

lige nu og her

against all odds

hvor en større nedtur

lige er begyndt

så nu kalder pligten

når det biologiske urværk

kræver knald på bestilling

- goddag farmand

højspænding

højspænding

Februar, gråvejr

tometerti til loftet

i et husmandssted

meget lang fra mig

og det jeg kender til.

Lytter, plaprer løs

og tier

som selvbestaltet vidne

ved siden af en ven

der venter på et opgør.

Skal jeg slå fra mig

på hans vegne,

eller holde mund

i angstens og smertens nærvær?

Om et par timer

kender jeg svaret.

TV

(1982)

Du genskin af denne verden

der trækkes forbi

vores øjne

i endeløse magnetbånd

blandet og smagt til

så alt glider ned

uden andre mén

end forvirring

flygtning 88

flygtning 88

Jeg er til

vil være det

her og nu

i henhold til drømmen

om selvværd og fremtid.

Jeg er til

i papirmaskineriets kværnen

findelt i ringbindark

i enkeltbeløb

hvor summen under stregen

gør mig til skyldig skyldner.

Skyld i mit ufrivillige værtsfolks afsavn

hvor min nye cykel

skærer dem i øjnene

så nogle pønser på

at skære nosserne af mig

til gengæld.

gode, kyniske råd til et særtilfælde

promotion

gode, kyniske råd til et særtilfælde

Hop over

der hvor gærdet er lavest

med samlede ben

lige ind i alle vores hjerter,

hvis du vil være

glansbilledet

vi alle venter på

de professionelle

de godvillige

de desperate skæbnefæller.

Tal

skriv

og græd

skamløst til beskuelse

og selv dine fejltrin

vil føre dig frem.

det forsømte forår

det forsømte forår

eksamen og karneval - side om side

Efter opskriften, efter bogen

fortærsket og dog så sandt:

Oven over de lysegrønne blade

en lyseblå reklamehimmel

foran livsglædens importerede rytmer.

Dagens mangfoldige fristelser

nøje tilrettelagt

i offentlig regi

støttet af mange glade sponsorer:

Nyd livet men tænk på din fremtid!

Og denne ”din” fremtid

lægger du nu

i adgangsbegrænsede rammer.

Så bøj din nakke og læs

mens sambabajerne tømmes i parken.

Vinduet til fjorden

Vinduet til fjorden

Her,

foran de snavsede ruder

er vandet gråblåt og koldt.

En blækspruttes arm

rækker ud over landet

og drager og suger

til havet.

på (eksamens)vagt

på (eksamens)vagt:

kontrast

blåt, hvidt, luftigt, lyst

det forår vi drømmer om

er her

udenfor

spændt, angst, fortabt, træt

den verden vi har skabt

er her

indenfor

sandsynlighed(sregning)

kugler ruller over et bræt

mod søm, mod idealet

normaliteten

biler ruller på vejen

mod mål, mod træer

normalt

udviklingen ruller af sted

mod fremtiden?

mod undergangen?

sandsynligvis!

Sangen om Jorden

Ikke at miste modet - ansigt til ansigt med nederlag og fornedrelse - magter kun de få. Men her er et eksempel.

Sangen om Jorden
(Kometernes Sang)
gendigtet efter: Soyfer, Jura (1936) Das Lied von der Erde

Tæt, meget tættere på, end du tror,
Har jeg set Moder Jord.
Jeg så hendes gyldne marker
Strejfet af bombeflyenes skygger
Fyldt med motorernes brøl.
Jeg så hendes sendemaster;
De kastede bølger af løgne og had.
Så hende elendig, forarmet -
og glad
Med rigdom umådeligt stor.

Fuld af sult - fuld af brød, denne Jord,
Fuld af liv - fuld af død, denne Jord,
I grænseløs armod og rigdom.
Velsignet og forbandet denne Jord,
En brændende, lysende skønhed denne Jord,
Og hendes fremtid er herlig og stor.

Snart, meget snarere, end du tror,
Vil hun møde sin fremtid.
Jeg så den modne mellem frøene
Fremtidens skygger strejfer Jordens ansigt
Og rækker ud efter stjernerne.
Jeg ved, snart flyver fra sender til sender
Et budskab om dagen, da Jorden kom sig igen.
Jorden svælgende, frelst og glad,
I rigdom umådeligt stor.

Fuld af sult - fuld af brød, denne Jord,
Fuld af liv - fuld af død, denne Jord,
I grænseløs armod og rigdom.
Velsignet og forbandet denne Jord,
En brændende, lysende skønhed denne Jord,
Og hendes fremtid er herlig og stor.

Gendigtet efter: Soyfer, Jura (1936) Das Lied von der Erde
(Kometen-Song – her sunget på originalsproget af  „Die Schmetterlinge“
 http://www.facebook.com/video/video.php?v=200854329933387 )

”Sangen om jorden” stammer fra Jura Soyfers hans første større værk, "Verdens Ende" eller "Verden står under ingen omstændigheder ret meget længere ", som havde premiere i Wien i 1936.
Jura Soyfer, født 1912 i Kharkov, kom til Wien i 1923 med sin familie. Sluttede sig i 1927 efter "Justizpalastbrand" (socialt og politisk betingede optøjer i Wien, slået ned af politiet) til de "socialistiske gymnasieelever". 1929 begyndte Soyfer at skrive for "Politisches Cabaret". Fra 1930 skrev han for "Arbeiter-Zeitung".
Jura Soyfer sluttede sig senere til det østrigske kommunistparti og var en aktiv del af modstanden mod fascismen, hvilket også bragte ham i fængsel flere gange.
Den 13. marts 1938, dagen efter hagekors-flaget vajede over Østrig, blev Jura Soyfer anholdt igen og kørt til koncentrationslejren Dachau.