Balancegang glæde og tilfredshed påtaget som læbestift og pudder keep smiling som koncept for folk som de er flest balancerende på randen mens de plyndres for værdier og værdighed
så mange så veluddannede så kloge så veltrimmede så forvirrede famlende fuld af viden uden sikkerhedsnet i livet uden sikkerhedsnet i himmelen ladt i stikken i grådighed og fuld af overtro på det perfekte jeg som skulle kunne sælges ohne wenn und aber
p.s. Denne sommer har man set tæt befolkede processioner mod den hellige Antons kirke i Padova, med langt flere pilgrimme end normalt. I århundreder har de troende lagt breve og anmodninger om at helbrede de syge, om at få soldaterne tilbage fra fronten og om at genfinde den mistede elskede og meget i den stil. I år har man under den hellige Antons alter, ved siden af de traditionelle breve, fundet mange bønner om job. Endda vedlagt professionelle cv' er med uddannelsesspeciale, karakterer og tilmed fine fotos af jobaspiranten. Den hellige Anton, der kom fra Portugal, er kendt for sine mange mirakler og er faktisk tilbedt i hele den katolske verden, især hos USA- og Australiens-emigranter. Det kan være, at Antons internationale præg har fået de unge arbejdssøgende til at vælge ham. Der er ikke grænser for desperationens gerninger, når man skal finde et job i en krisetid. Nogle er begyndt at skrive til pave Frans. Det siges, at han skriver tilbage, han har altid et par gode opmuntrende spirituelle ord. Men det kan man ikke leve af i hverdagen. (…) Alfredo Tesio, Rom
faren rundt frem og tilbage hen over de gamle grænser hen over de fortabte drømme hen til fortiden til sommerbyer hvor overfladen krakelerer hastigt og i sprækkerne blomstrer dårligt camoufleret fattigdom og kulde i sommervarmen