forlænget
spilletid
Uden
at vide
om
barndommen nogensinde tager slut
fordi
den stadig melder sig tilbage
i
billeder og stemmer
langt
ud over den tid,
der
var afsat til det
Hvad
enten vi vil indrømme det eller ej
vi
bliver aldrig rigtig voksne
så
tossede og barnlige vi er
i
følelser og adfærd
selvom
vi benægter det ofte
Livets
alvorlige side indhentede os
allerede
før vi vidste
hvad
vi kunne og hvad ej
stor
viden lignede modenhed
eksamineret
og godkendt
Men
der var en fornemmelse
at
hukommelsen giver os et skær af klogskab
og
alligevel knapt nok rører visdom
fordi
vi måtte erkende,
at
bogholderiet om alt det som var
intet
kastede af sig
hvis
vi ikke forstod
Og
så kommer den tid
hvor
nuet undslipper os
til
gavn for det som har været
og
det som vi mener har været
lykke
og smerte
ikke
gennemtænkt men levet
kan
måske forbinde os
i
en forlænget spilletid
efter
voksenalderen