Når det meste bare er godt og rart
og
følelserne får frispark
fra
og til lykken over at være til
så hænger man med næb og kløer
i
den tid man har
den
skal presses som en citron
for oplevelser og det tilgodehavende
som vi mener at må være skrevet ind
i livets regnskabsbog
i livets regnskabsbog
så
retfærdigheden sker fyldest
til min fordel
til min fordel
….
men
hvis nu skæbnen kender mig
som jeg kender mig selv
som jeg kender mig selv
eller
bare er blind
så gaveregnen stopper
før jeg er blevet træt ?????
før jeg er blevet træt ?????