ungdommen slutter aldrig
… kan være
at ungdommen aldrig slutter
der hvor længslen
efter forløsning og smerte
bor side om side
...
indtil resignationen og livet
bliver et og det samme
ungdommen slutter aldrig
… kan være
at ungdommen aldrig slutter
der hvor længslen
efter forløsning og smerte
bor side om side
...
indtil resignationen og livet
bliver et og det samme
Juleelegi
Mens sneen forsvandt fra indkørslen
som kunne have udgjort et tæppe
for den evige gentagelses fest
hvor alt skal være
næsten
ligesom det altid har været
siden børn blev lagt i vugger
i stedet for i forældrenes leje
...så er der en nedtælling i gang
som tildeler hver af os
et vist antal
gentagelser
B
Udenfor
Hvad er det lige
Som plager så mange
Der bliver taget vare på
Med gode skoler
Og gratis Universiteter
I verdens lykkeligste land
At de føler sig snydt
Af systemet
Uden at få øje på dem
Der har stået udenfor
Fra første færd
A
Hjernelammelse
For 70 år siden
Blev Danmark ramt
Af polio
Og det afstedkom
Omtrent 350 døde børn
I dag er sygdommen udryddet
I Danmark
Men hvis vi lader os
Besnakke af antivaccer
Som indtil Corona
har kørt på frihjul
Bag en mur af vaccinerede
Skal vi se frem
til denne sygdoms genkomst
Vil vaccinemodstandere
Så foreslå smittekæder?
I Danmark var der fra juli 1952 til april 1953 en polioepidemi, hvor ca. 7.000 personer – de fleste var børn – blev angrebet af sygdommen.[1] Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca. 350 døde inden for kort tid [2].
Efter intenst virologisk arbejde lykkedes det i 1953 den amerikanske læge og virolog Jonas Salk fra University of Pittsburgh, at udvikle en vaccine mod polio, som i løbet af få år blev sat i masseproduktion.
I 1955-1956 blev der gennemført en omfattende poliovaccination af den danske befolkning. Danmark var det første land i verden, der kunne tilbyde skolebørn i de fem første skoleklasser én gratis poliovaccination. Takket være vaccinationsprogrammet, blev en polioepidemi i Danmark i 1961 væsentlig mindre end forventet. Senere udvikledes en forbedret vaccine, der kunne indtages gennem munden på et stykke sukker.
Det sidste tilfælde af polio i Danmark blev registreret i 1976.
Inden man begyndte at vaccinere mod polio i Danmark, var der epidemier ca. hvert andet år.[3]
LIMITED EDITION 2.0
get a life
en LIMITED EDITION
er som regel noget
den kræsne forbruger
er glad for
begrænsningerne gælder dog
ikke alene
antallet af særlige luksusmodeller
men også vores talte dage
at skrive om det på facebook
gir' ingen likes
men sørg dog alligevel
- for helvede -
for at få LIVETS tilbud med
vores mørke ven
holder døren åben
for mig ligesom for dig
men her hvor så mange
vil forblive i stuen
til de køres bort
efter kræfterne og sanserne
har forladt dem
der vil jeg helst
- på en god dag -
forlade stuen
på mine egne ben
Det er en tragedie
at blive offer for et overgreb
der til tider ikke kan rummes
af hverken hjerte eller forstand
Vi vil så gerne gå ud fra
at uforskyldte lidelser
ligesom et martyrium
forvandler os til helgener
Men hvis det var sandt
var vi ikke mennesker
men engle
eller djævle
Hvis vi som svaner eller bare bævere
var født til at leve som livslange par
så var en god del
af det vi kalder ”moral”
aldrig fundet på
Det forekommer mig
at til de meste tider
bli’r anstændighed og ærbarhed
indsnævret til et krav
om monogamt adfærd
Og når der stables så meget
på et ben
af de mange fundamenter
som skulle bære vores menneskeværd
er der nok noget galt
eller misforstået og misbrugt
af præste- og paveskaber
en industri af forbud og fristelse
som vil sælge deres tingeltangel
som erstatning for det forbudte
Og derpå bygget en verden
af kernefamilier
som gerne skulle være kernesunde
i veltilpassede boliger
ved hjælp af parterapeuter
https://da.wikipedia.org/wiki/Knopsvane
https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A6ver
efter omstændighederne
befinder vi os alt for godt
bortset fra dem
der ikke er beruset
af den opfattelse
at vi var og er
simpelthen de bedste
...
de, du, godeste
Fireburn: arbejderopstanden i 1878
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/fireburn/
sommermandagmorgen
Solen var allerede kravlet op af tusmørket
før jeg kravlede op af sengen
kikker nu ud på en lys letoverskygget himmel
som lover endnu en behagelig dag
mens det meste af kontinentet vånder sig
efter en grusom kold afvaskning
Tager en blå bog
hvor jeg har efterladt et blåt bogmærke
bogen handler om at rejse verden rundt
for 25 år siden
bogmærket om digte som blev fremført
for 9 år siden
Og dog er jeg her endnu
for at tænke mere på det der vil komme
også efter min sidste rejse
Hvad er det vi taler om
for at røre ved hinanden
få opmærksomhed og genlyd
er det tanker følelser og drømme?
eller ting
vi præsenterer som trofæer
mærke-gevirer med 16 takker
hvis kvalitet er brandet
Har vi mistet målet
ikke det absolutte men det meningsfyldte
som kunne binde os sammen
erstattet det med stammeritualer
som pumpes op til parodiske krige
hvor selv dem som tænke vil og kan
halser efter berusede flokdyr
og priser deres nationale ildhu
p.s.
VERDINGLICHUNG
Tingsliggørelsen møder vi der
hvor vi behandler hinanden som ting
så vi bliver fremmede for hverandre
når vi oddser på sejr eller nederlag
så glæden eller smerten kan blive til penge
hvor vi glædes ved gevinster
som forvandles til ting