VI HAR LOV TIL AT VAELGE

VI HAR LOV TIL AT VÆLGE

Vi har lov til at være med

med til at være bekymret

bekymret for en usikker fremtid

fremtid for dem som kommer efter os

os der har leget med denne verden

verden vi havde lånt

lånt til at frådse i de kostbare dråber

dråber af olie og rent vand

vand som skulle lade os gro

gro så vi fortsat kan være med

...

med til at træffe de rette VALG

Svimmel

Svimmel

når så meget svajer

forventer jeg at det vælter

før eller snart

og trækker os ned i en afgrund

som vores historie

allerede har penslet ud

i detaljer flere gange

i stedet for at rive skitsen over

når så meget svækkes

skulle mit egenrådige sind

holde sig fra

at pille alt for meget

men lytte og gøre mere

dog hvordan forhindre

det ikke bliver til

en flagrende gestus

når så mange forsvinder

ved jeg at jeg er en af dem

men det er intet nyt

bare den vished

som vi skal lade ligge

for at leve og holde af

dog hvordan give slip

når så meget svajer

ASCHENBACHS KAERLIGHED PAA FOERSTE BLIK

ASCHENBACHS KÆRLIGHED PÅ FØRSTE BLIK
parafrase over Thomas Manns ”Døden i Venedig” (1912)

teatime på terassen
for overklassen
på Hotel Excelsior
ulasteligt klædt
vel foberedt
til dinner
i ensomhed

påtaget skødesløst
nærmest henslængt
so cool at se på
for at se PÅ

tre piger
med gouvernante …
...og så står hjertet og verden stille
en engel
fuldkommen
i skønhed
i uskyld
med træk af guddommelig alvor
et billede ….
af Aschenbachs drøm
om antikens frihed
i hans ufrie nutid

åh stakkels hr. Aschenbach
så fastlåst i din tid og din stand
at en køn langhåret dreng
i latterligt matrostøj
bliver din vision
af menneskets frihed
mens hr. Buonarroti
tidsaldre før
så sin David
som skabt af Gud.

En aften

En aften

hvor lyset lover at vende tilbage

i det det hilser via skyernes bræmme

da jeg så gerne vil tro

på et evigt liv på jorden

som forsødes af glemsel

så meget fornemmes nyt

og dog fortroligt

gang på gang

Hilsen paa falderebet

Hilsen på falderebet

hvor lyset skinner fra en høj himmel

på de berømte historiske stumper

og de travle pladser der forlades

til fordel for enge, alleer og bjerge

som vil blive til gensyn

hvis solen står rigtigt

og

duften bærer en forventning

om klokkeklang til vin på glas

og nydelse hvor livet byder sig til

hvor kun foråret taler

til dig og mig og os

Roedt tag under blaa himmel

Rødt tag under blå himmel

Hvis jeg ikke vidste bedre

ville jeg tro at taget er nyt

beskytter børn fulde af håb

og himlens sarte blå lover fremtid

med fuglesang til de næste hundrede led

Dog den slags løfter opfyldes ikke af skæbnen

men kan blive til sandhed

hvis I andre og jeg selv løfter byrden

at male taget på ny når det trænger

at værne om vores børn

Giver dem viden og klogskab

i stedet for opblæst selvværd

efterlader dem en blå himmel

hvor fugle tør stige til vejrs

styrket af tiltro til livet

at leve uden angst

at leve uden angst

kræver mere beruselse og fortrængning

end jeg tør at kaste mig ud i

i min tredje alder