fredag den 14. juni 2019

NYE SEJL





nu har New Zealand som det første vestlige land lavet et nationalt budget for trivsel

nu bliver sat nye sejl
på mange skibe og mange måder
så håbet bliver mere værd
end omklamringen af det vi har
det som vi kvæler ved at holde fast

”Håbet er grønt”
ikke ment ironisk-pessimistisk
men som en livets strømpil
et ønske om en fremtid
for os og dem vi efterlader




torsdag den 6. juni 2019

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...



DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

Det rette valg
kan vise sig
at være det forkerte
når historiebøgerne
gør bundlinjen op

det rette valg må dog være
det bedste vi kan præstere
hvis vi spørger vores samvittighed
og lader den råde
til fordel for fællesskabet
som ikke nødvendigvis slutter
ved et vildsvinehegn

hvis dette dilemma
får os til at give op i afmagt
da træffes valget af nogen
som formener sig udvalgt
til at lede os uden tøven
uden hensyn og samvittighed
til de og millioner af os
opsluges af deres vanvid.

onsdag den 5. juni 2019

VI HAR LOV TIL AT VAELGE




VI HAR LOV TIL AT VÆLGE

Vi har lov til at være med
med til at være bekymret
bekymret for en usikker fremtid
fremtid for dem som kommer efter os
os der har leget med denne verden
verden vi havde lånt
lånt til at frådse i de kostbare dråber
dråber af olie og rent vand
vand som skulle lade os gro
gro så vi fortsat kan være med
...
med til at træffe de rette VALG



mandag den 20. maj 2019

Svimmel




Svimmel

når så meget svajer
forventer jeg at det vælter
før eller snart
og trækker os ned i en afgrund
som vores historie
allerede har penslet ud
i detaljer flere gange
i stedet for at rive skitsen over

når så meget svækkes
skulle mit egenrådige sind
holde sig fra
at pille alt for meget
men lytte og gøre mere
dog hvordan forhindre
det ikke bliver til
en flagrende gestus

når så mange forsvinder
ved jeg at jeg er en af dem
men det er intet nyt
bare den vished
som vi skal lade ligge
for at leve og holde af
dog hvordan give slip
når så meget svajer








tirsdag den 14. maj 2019

ASCHENBACHS KAERLIGHED PAA FOERSTE BLIK





ASCHENBACHS KÆRLIGHED PÅ FØRSTE BLIK
parafrase over Thomas Manns ”Døden i Venedig” (1912)

teatime på terassen
for overklassen
på Hotel Excelsior
ulasteligt klædt
vel foberedt
til dinner
i ensomhed

påtaget skødesløst
nærmest henslængt
so cool at se på
for at se PÅ

tre piger
med gouvernante …
...og så står hjertet og verden stille
en engel
fuldkommen
i skønhed
i uskyld
med træk af guddommelig alvor
et billede ….
af Aschenbachs drøm
om antikens frihed
i hans ufrie nutid

åh stakkels hr. Aschenbach
så fastlåst i din tid og din stand
at en køn langhåret dreng
i latterligt matrostøj
bliver din vision
af menneskets frihed
mens hr. Buonarroti
tidsaldre før
så sin David
som skabt af Gud.





mandag den 11. marts 2019

En aften




En aften
hvor lyset lover at vende tilbage
i det det hilser via skyernes bræmme
da jeg så gerne vil tro
på et evigt liv på jorden
som forsødes af glemsel
så meget fornemmes nyt
og dog fortroligt
gang på gang




lørdag den 9. marts 2019

Hilsen paa falderebet




Hilsen på falderebet
hvor lyset skinner fra en høj himmel
på de berømte historiske stumper
og de travle pladser der forlades
til fordel for enge, alleer og bjerge
som vil blive til gensyn
hvis solen står rigtigt
og
duften bærer en forventning
om klokkeklang til vin på glas
og nydelse hvor livet byder sig til
hvor kun foråret taler
til dig og mig og os