NYE SEJL

nu har New Zealand som det første vestlige land lavet et nationalt budget for trivsel

nu bliver sat nye sejl

på mange skibe og mange måder

så håbet bliver mere værd

end omklamringen af det vi har

det som vi kvæler ved at holde fast

”Håbet er grønt”

ikke ment ironisk-pessimistisk

men som en livets strømpil

et ønske om en fremtid

for os og dem vi efterlader

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

Det rette valg

kan vise sig

at være det forkerte

når historiebøgerne

gør bundlinjen op

det rette valg må dog være

det bedste vi kan præstere

hvis vi spørger vores samvittighed

og lader den råde

til fordel for fællesskabet

som ikke nødvendigvis slutter

ved et vildsvinehegn

hvis dette dilemma

får os til at give op i afmagt

da træffes valget af nogen

som formener sig udvalgt

til at lede os uden tøven

uden hensyn og samvittighed

til de og millioner af os

opsluges af deres vanvid.

VI HAR LOV TIL AT VAELGE

VI HAR LOV TIL AT VÆLGE

Vi har lov til at være med

med til at være bekymret

bekymret for en usikker fremtid

fremtid for dem som kommer efter os

os der har leget med denne verden

verden vi havde lånt

lånt til at frådse i de kostbare dråber

dråber af olie og rent vand

vand som skulle lade os gro

gro så vi fortsat kan være med

...

med til at træffe de rette VALG

Svimmel

Svimmel

når så meget svajer

forventer jeg at det vælter

før eller snart

og trækker os ned i en afgrund

som vores historie

allerede har penslet ud

i detaljer flere gange

i stedet for at rive skitsen over

når så meget svækkes

skulle mit egenrådige sind

holde sig fra

at pille alt for meget

men lytte og gøre mere

dog hvordan forhindre

det ikke bliver til

en flagrende gestus

når så mange forsvinder

ved jeg at jeg er en af dem

men det er intet nyt

bare den vished

som vi skal lade ligge

for at leve og holde af

dog hvordan give slip

når så meget svajer

ASCHENBACHS KAERLIGHED PAA FOERSTE BLIK

ASCHENBACHS KÆRLIGHED PÅ FØRSTE BLIK
parafrase over Thomas Manns ”Døden i Venedig” (1912)

teatime på terassen
for overklassen
på Hotel Excelsior
ulasteligt klædt
vel foberedt
til dinner
i ensomhed

påtaget skødesløst
nærmest henslængt
so cool at se på
for at se PÅ

tre piger
med gouvernante …
...og så står hjertet og verden stille
en engel
fuldkommen
i skønhed
i uskyld
med træk af guddommelig alvor
et billede ….
af Aschenbachs drøm
om antikens frihed
i hans ufrie nutid

åh stakkels hr. Aschenbach
så fastlåst i din tid og din stand
at en køn langhåret dreng
i latterligt matrostøj
bliver din vision
af menneskets frihed
mens hr. Buonarroti
tidsaldre før
så sin David
som skabt af Gud.

En aften

En aften

hvor lyset lover at vende tilbage

i det det hilser via skyernes bræmme

da jeg så gerne vil tro

på et evigt liv på jorden

som forsødes af glemsel

så meget fornemmes nyt

og dog fortroligt

gang på gang

Hilsen paa falderebet

Hilsen på falderebet

hvor lyset skinner fra en høj himmel

på de berømte historiske stumper

og de travle pladser der forlades

til fordel for enge, alleer og bjerge

som vil blive til gensyn

hvis solen står rigtigt

og

duften bærer en forventning

om klokkeklang til vin på glas

og nydelse hvor livet byder sig til

hvor kun foråret taler

til dig og mig og os