til forsvar af sproglig realisme

Marsden Hartley: Himmel (ca. 1914-1915 )

ansigt til ansigt

overfor farveglæden

komponeret af stumperne
af en prøjsisk ulanofficer
der med sin hvide hest og strålende hjelm
endte som kanonføde

hvorefter hans kæreste ikke forbandede krigen

men fortsatte transformationen

af forløjet pomp og pragt

til imponerende collager

som griber kunstelskerne om hjertet

den dag i dag

hvor jeg må erkende

at endda uforstand og politisk blindhed

blandet med snæver l’art pour l’art

kan føre til fremragende kompositioner

på et lærred.

Men når sproget nu ikke

er det samme som en pensel

hvor er så glæden og pointen

ved at kryptere forståelige udsagn

til en stedse produktion

af knapt nok forståelige budskaber

klanglige udfoldelser

legen med sproget

for at undgå dommen

BANALITET

fra egoet og kunstelskeren

… ikke naboen

Da Marsden Hartleys ven og elsker Karl von Freyburg, faldt i krigen den 7. oktober 1914, behandlede Hartley dette i en serie på tolv symbolmalerier.

Tvunget af krigens udvikling vendte han 1916 tilbage til sin hjemby i USA for at blive den "regionale forgangsmand" for Maine-billedkunstnere og udviklede et markant og originalt amerikansk maleri.

Den gamle verden 2.0

Så kommer denne verden os i møde

som vi forlod i tide

lige før vi skulle lide den død

vi havde gjort os fortjent til

Nu kommer vi

fra en en fjern planet

og kan ikke genkende det

som har været vores hjem

Vores flugt gør nu

at vi må se hvad vi har forvoldt

og som spreder os nu

mennesker som virus i universet

Flidens Pris

Aralsøen  Nuværende udstrækning ses til højre, tidligere udstrækning ses til venstre.

Flidens Pris

Der var en gang

vi skulle spise vort brød

i ansigts sved altid bange for nød

en forbandelse så lang

siden syndefaldet bliver vi ved

at kæmpe mod den sikre død

i en kappestrid om gods og rang

præget af misgunst og stolthed

varmen og angsten i denne vor tid

får sveden at springe fra panden

den har rødder i den pålagte flid

som nu driver os ud over randen

Det vi ikke naar

Det vi ikke når i livet

efterlader vi ofte til andres glæde

som grønne enge og frie fugle

der hvor vi skulle bygge

de fineste bure af hvid cement

Det jeg ikke fik gjort

af store bedrifter og store gevinster

falder som regndråber i sommervarmen

en varme jeg skulle have nydt eksklusivt

som belønning for dydig flid

NYE SEJL

nu har New Zealand som det første vestlige land lavet et nationalt budget for trivsel

nu bliver sat nye sejl

på mange skibe og mange måder

så håbet bliver mere værd

end omklamringen af det vi har

det som vi kvæler ved at holde fast

”Håbet er grønt”

ikke ment ironisk-pessimistisk

men som en livets strømpil

et ønske om en fremtid

for os og dem vi efterlader

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

Det rette valg

kan vise sig

at være det forkerte

når historiebøgerne

gør bundlinjen op

det rette valg må dog være

det bedste vi kan præstere

hvis vi spørger vores samvittighed

og lader den råde

til fordel for fællesskabet

som ikke nødvendigvis slutter

ved et vildsvinehegn

hvis dette dilemma

får os til at give op i afmagt

da træffes valget af nogen

som formener sig udvalgt

til at lede os uden tøven

uden hensyn og samvittighed

til de og millioner af os

opsluges af deres vanvid.

VI HAR LOV TIL AT VAELGE

VI HAR LOV TIL AT VÆLGE

Vi har lov til at være med

med til at være bekymret

bekymret for en usikker fremtid

fremtid for dem som kommer efter os

os der har leget med denne verden

verden vi havde lånt

lånt til at frådse i de kostbare dråber

dråber af olie og rent vand

vand som skulle lade os gro

gro så vi fortsat kan være med

...

med til at træffe de rette VALG