Ludwig Hirsch Wienerlied
Oh,
du lieber Augustin, alles ist hin.
Und er, der Bleiche, alte Himmel von Wien, von den Farben verlassen, vom Regenbogen geschieden, er hat immer noch das Verhältnis mit seinen schmierigen Geigen und blühen im Prater die Bäume, dann kann man's riechen, wie Sie's treiben, s' ist zum Speiben!
Und
sie, die alten, die bleichen Menschen dieser Stadt,
vor ihrem Haß und ihrer Dummheit haut der Tod sogar ab, da stehen Altare in ihren Höhlen, von fetten Dackeln bewacht, da werden die Enkerln geschlachtet und dem Robert Stolz als Opfer dargebracht. Oh, du lieber Augustin,a lles ist hin. Und die bleichen, alten Häuser zwischen Grinzing und Stadlau, ich weiß, viele ihrer Keller sind zu Gaskammern umgebaut, und holt im Morgengrauen die Müllabfuhr vergaste Gastarbeiterkinder, dann winkt aus jedem zweiten Fenster der leibhaftige Heinrich Himmler.
Und
wenn in euch, euch bleichen alten Gasserln von Wien,
jede Nacht laut schnarchend die Besoffenen liegen, dann schickt ihr eure Ratzen los, zum großen Mitternachtsschmaus und die fressen dann den armen Schweinen ganz einfach die Zungen aus dem Maul.
Oh,
du lieber Augustin, alles ist hin.
Die Donau trägt zu lang schon ihre falschen, blauen Dauerwellen, die Lipizzaner stehen zu lang schon ungeschlachtet in ihren Ställen, den alten Damen haben wir zu lange schon die alten Hände geküßt, und es wird höchste Zeit, daß man zum eigenen Vater endlich "du Arschloch" sagt, wenn er wirklich eins ist! Oh, du lieber Augustin, ich zähl auf die bleichen Kinder von Wien, oh, du lieber Augustin, ich zähl auf die Kinder von Wien. |
Ludwig Hirsch Wienerlied ”oversat” af PB
Oh,
du lieber Augustin, alles ist hin.
Og
ham der,
den blege, gamle himmel over Wien
er
farveforladt og forlængst skilt fra regnbuen
men
strygerne holder han fast i,
og
når træerne blomstrer i Prater
høvler
de løs
så
det lugter fælt
lige
til at brække sig!
Åh
disse gamle, blege mennesker
i
denne gamle by.
Døden
endda
flyr
deres dumhed og had.
I
deres hule står et alter
bevogtet
af en fed gravhund.
Her
slagtes som offergaver
børnebørn
til
de forlorne wienersange.
Oh,
du lieber Augustin, alles ist hin.
Jeg
ved, i mange af deres kældre
gasses
gæstearbejderbørn
som
skraldemænd henter om morgenen.
Da
vinker fra hvert andet vindue
selveste
Heinrich Himmler.
Når
der hver nat i Wiens blege gyder
snorkende ligger
de stakkels fulde svin
så
sender I jeres rotter
så
de æder staklernes tunger
til midnatsdîner.
Oh,
du lieber Augustin, alles ist hin.
Alt
for længe
har
Donauen båret sin falske blå permanent
alt
for længe
har
Lippizanerhestene stået uslagtet hen
alt
for længe
har
vi kysset damernes gamle hænder.
Tiden
er kommet
til
at sige ”dit røvhul” til far
hvis
han har fortjent det!
Oh,
du lieber Augustin,
jeg
satser på de blege børn i Wien
Oh,
du lieber Augustin,
jeg
regner med
børnene
i Wien
|
onsdag den 27. februar 2013
Ein Wienerlied von Ludwig Hirsch
søndag den 17. februar 2013
morgenstemning
morgenstemning
hvor lyset langsomt kryber frem
af nattemørket
af nattemørket
og drømmene
viger til side
viger til side
til fordel for det
som dagen og livet kræver
lørdag den 16. februar 2013
det beskidte sprog
Sproget
kan så meget ...
men jeg
vil sige
uden at vi bruger det så kan det ingenting vi mennesker har skabt det derfor er det vort ...
... men vi
fylder os med overtro:
”I
begyndelsen var ordet”
- sikke en beskidt løgn!!
I
begyndelsen
var der
måske Big Bang
I min tro
er sproget
Paradisets
slange.
Slangen
Jeg elsker
denne slange
som åbner vores øjne så vi kan se os selv - ikke i et vandspejl men monstrøse spindelvæv af forklaringer, erkendelser og illusioner som giver os engle- og djævlevinger til at løfte og styrte os ned som Ikaros. |
Die Sprache kann so Vieles ...
dagegen sage ich
ohne uns
da kann sie garnichts
wir Menschen
schufen sie
sie ist unser
Werk
...wir selbst jedoch
verführen uns zum Wahn:
”Im Anfang war das Wort”
- so dreckig lügen wir!!
Am Anfang
war vielleicht
der Urknall
In meinem Glauben
ist die Sprache
im Paradies die Schlange.
Diese Schlange
die ich liebe
öffnet uns die Augen
uns selbst zu sehen – zu erkennen
doch nicht im Spiegel
aber einem riesen Spinnennetz
Erklärung, Erkenntnis, Illusion
verleihen uns Engel- und
Teufelsschwingen
die uns erheben
und verraten wie Ikarus
|
tirsdag den 5. februar 2013
Montenegro
”At the birth of our
planet, the most beautiful encounter between the land and the sea
must
have happened at the coast
of Montenegro. When the pearls of nature were sown, handfuls of them
were cast on this soil.” (Lord Byron)
”The
Balkan is a gay peninsula, filled with sprightly people who eat
peppered foods, drink strong liquors, wear flamboyant clothes, love
and murder easily and have a splendid talent for starting wars.”
(Cyrus Leo Sulzberger: A Long Row of Candles. Memoirs and diaries
1934-1954).
Sorte bjerge i evig kamp
mod romerne
mod serberne
mod Venedig
mod tyrkerne
mod østrigerne
mod italienerne
mod tyskerne
mod titoisterne
mod kroaterne
mod serberne
(igen)
holder våbenhvile
for en stund
lige tilpas til at blive
begloet
af mig.
mandag den 4. februar 2013
frontier
grænseland
ude i det forladte svigter den vilje
som skulle fastholde drømmenes
dimensioner
som skræmte fugle
er tanker flyvske forrædere
hvor angsten kommer og går
styrter de ud og af sted
usikkerhed administrerer
Abonner på:
Opslag (Atom)