i begyndelsen
skabte vi himlene,
jorden
og hvad der er
imellem
ingen træthed rørte
os
men da denne verden brænder
vender vi hovedet bort fra skabelsen
benægter faderskabet
til disse klumper af ler
som løb deres vej ...
… men ved målet
mere indestængt end nogensinde
iblandt deres fæller holder de fast i os
i et mørke af tro på en skæbne
angiveligt tildelt dem
… af os ...iblandt deres fæller holder de fast i os
i et mørke af tro på en skæbne
angiveligt tildelt dem
de søger nu den død
de ville undgå ved flugten
og finder deres paradis
i intetheden
i intetheden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar