mellem
sletter og højder
med et ustadigt blik
på vejen
ind i dalene
hvor
trygheden har hjemme
eller mod højderne
hvor
udsigten er storslået
men
hvert fejltrin fatalt
eller
Vejen
ud mod sletterne
hvor
afstandene er store
og
sindet tungt
eller
oprørt
efter
evig nedtrykthed
hvor
jorden er gold
eller
fuld af druer og korn
Valget
træffes aldrig
og
dog er udsigten fra en høj
ud
over havet
ud
over sletten
det
vi drages af
hvis
vi skal hvile
alene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar