torsdag den 26. juni 2014



VI ELSKER ET LAND
(min parafrase over Midsommervisen)


Vi elsker et land
der har åbnet sit sind
tænder håbet i hjertet med storsind og glæde
Når ved stormende vind
over skæl, over stand
rækkes hænder til hjælp i en frelsende kæde
Vi vil synge dets pris over egnen og verden
Vi kalder på dig, som vil lindre smerten
men det skønneste sted
er nu vredet af led
det er bundet af frysende hjerter
i stedet for glæde.

onsdag den 11. juni 2014

der kommer DEN dag



der kommer DEN dag
hvor alt bliver alvor
måske
hvor alt bliver let som skyer
forhåbentligt
hvor freden sænker sig
for mig for dig for os
til sidst

der kommer en dag ….



der kommer en dag ….
.......
et løfte eller en trussel
men hvad så
hvis den dag for længst
har været der
for at gå igen
i ubemærkethed