fredag den 14. juni 2019

NYE SEJL





nu har New Zealand som det første vestlige land lavet et nationalt budget for trivsel

nu bliver sat nye sejl
på mange skibe og mange måder
så håbet bliver mere værd
end omklamringen af det vi har
det som vi kvæler ved at holde fast

Håbet er grønt”
ikke ment ironisk-pessimistisk
men som en livets strømpil
et ønske om en fremtid
for os og dem vi efterlader




torsdag den 6. juni 2019

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...



DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

Det rette valg
kan vise sig
at være det forkerte
når historiebøgerne
gør bundlinjen op

det rette valg må dog være
det bedste vi kan præstere
hvis vi spørger vores samvittighed
og lader den råde
til fordel for fællesskabet
som ikke nødvendigvis slutter
ved et vildsvinehegn

hvis dette dilemma
får os til at give op i afmagt
da træffes valget af nogen
som formener sig udvalgt
til at lede os uden tøven
uden hensyn og samvittighed
til de og millioner af os
opsluges af deres vanvid.

onsdag den 5. juni 2019

VI HAR LOV TIL AT VAELGE




VI HAR LOV TIL AT VÆLGE

Vi har lov til at være med
med til at være bekymret
bekymret for en usikker fremtid
fremtid for dem som kommer efter os
os der har leget med denne verden
verden vi havde lånt
lånt til at frådse i de kostbare dråber
dråber af olie og rent vand
vand som skulle lade os gro
gro så vi fortsat kan være med
...
med til at træffe de rette VALG