til forsvar af sproglig realisme

Marsden Hartley: Himmel (ca. 1914-1915 )

ansigt til ansigt

overfor farveglæden

komponeret af stumperne
af en prøjsisk ulanofficer
der med sin hvide hest og strålende hjelm
endte som kanonføde

hvorefter hans kæreste ikke forbandede krigen

men fortsatte transformationen

af forløjet pomp og pragt

til imponerende collager

som griber kunstelskerne om hjertet

den dag i dag

hvor jeg må erkende

at endda uforstand og politisk blindhed

blandet med snæver l’art pour l’art

kan føre til fremragende kompositioner

på et lærred.

Men når sproget nu ikke

er det samme som en pensel

hvor er så glæden og pointen

ved at kryptere forståelige udsagn

til en stedse produktion

af knapt nok forståelige budskaber

klanglige udfoldelser

legen med sproget

for at undgå dommen

BANALITET

fra egoet og kunstelskeren

… ikke naboen

Da Marsden Hartleys ven og elsker Karl von Freyburg, faldt i krigen den 7. oktober 1914, behandlede Hartley dette i en serie på tolv symbolmalerier.

Tvunget af krigens udvikling vendte han 1916 tilbage til sin hjemby i USA for at blive den "regionale forgangsmand" for Maine-billedkunstnere og udviklede et markant og originalt amerikansk maleri.

Den gamle verden 2.0

Så kommer denne verden os i møde

som vi forlod i tide

lige før vi skulle lide den død

vi havde gjort os fortjent til

Nu kommer vi

fra en en fjern planet

og kan ikke genkende det

som har været vores hjem

Vores flugt gør nu

at vi må se hvad vi har forvoldt

og som spreder os nu

mennesker som virus i universet

Flidens Pris

Aralsøen  Nuværende udstrækning ses til højre, tidligere udstrækning ses til venstre.

Flidens Pris

Der var en gang

vi skulle spise vort brød

i ansigts sved altid bange for nød

en forbandelse så lang

siden syndefaldet bliver vi ved

at kæmpe mod den sikre død

i en kappestrid om gods og rang

præget af misgunst og stolthed

varmen og angsten i denne vor tid

får sveden at springe fra panden

den har rødder i den pålagte flid

som nu driver os ud over randen

Det vi ikke naar

Det vi ikke når i livet

efterlader vi ofte til andres glæde

som grønne enge og frie fugle

der hvor vi skulle bygge

de fineste bure af hvid cement

Det jeg ikke fik gjort

af store bedrifter og store gevinster

falder som regndråber i sommervarmen

en varme jeg skulle have nydt eksklusivt

som belønning for dydig flid

NYE SEJL

nu har New Zealand som det første vestlige land lavet et nationalt budget for trivsel

nu bliver sat nye sejl

på mange skibe og mange måder

så håbet bliver mere værd

end omklamringen af det vi har

det som vi kvæler ved at holde fast

”Håbet er grønt”

ikke ment ironisk-pessimistisk

men som en livets strømpil

et ønske om en fremtid

for os og dem vi efterlader

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

DET RETTE VALG ER IKKE ALTID DET RIGTIGE VALG … MEN ...

Det rette valg

kan vise sig

at være det forkerte

når historiebøgerne

gør bundlinjen op

det rette valg må dog være

det bedste vi kan præstere

hvis vi spørger vores samvittighed

og lader den råde

til fordel for fællesskabet

som ikke nødvendigvis slutter

ved et vildsvinehegn

hvis dette dilemma

får os til at give op i afmagt

da træffes valget af nogen

som formener sig udvalgt

til at lede os uden tøven

uden hensyn og samvittighed

til de og millioner af os

opsluges af deres vanvid.

VI HAR LOV TIL AT VAELGE

VI HAR LOV TIL AT VÆLGE

Vi har lov til at være med

med til at være bekymret

bekymret for en usikker fremtid

fremtid for dem som kommer efter os

os der har leget med denne verden

verden vi havde lånt

lånt til at frådse i de kostbare dråber

dråber af olie og rent vand

vand som skulle lade os gro

gro så vi fortsat kan være med

...

med til at træffe de rette VALG

Svimmel

Svimmel

når så meget svajer

forventer jeg at det vælter

før eller snart

og trækker os ned i en afgrund

som vores historie

allerede har penslet ud

i detaljer flere gange

i stedet for at rive skitsen over

når så meget svækkes

skulle mit egenrådige sind

holde sig fra

at pille alt for meget

men lytte og gøre mere

dog hvordan forhindre

det ikke bliver til

en flagrende gestus

når så mange forsvinder

ved jeg at jeg er en af dem

men det er intet nyt

bare den vished

som vi skal lade ligge

for at leve og holde af

dog hvordan give slip

når så meget svajer

ASCHENBACHS KAERLIGHED PAA FOERSTE BLIK

ASCHENBACHS KÆRLIGHED PÅ FØRSTE BLIK
parafrase over Thomas Manns ”Døden i Venedig” (1912)

teatime på terassen
for overklassen
på Hotel Excelsior
ulasteligt klædt
vel foberedt
til dinner
i ensomhed

påtaget skødesløst
nærmest henslængt
so cool at se på
for at se PÅ

tre piger
med gouvernante …
...og så står hjertet og verden stille
en engel
fuldkommen
i skønhed
i uskyld
med træk af guddommelig alvor
et billede ….
af Aschenbachs drøm
om antikens frihed
i hans ufrie nutid

åh stakkels hr. Aschenbach
så fastlåst i din tid og din stand
at en køn langhåret dreng
i latterligt matrostøj
bliver din vision
af menneskets frihed
mens hr. Buonarroti
tidsaldre før
så sin David
som skabt af Gud.

En aften

En aften

hvor lyset lover at vende tilbage

i det det hilser via skyernes bræmme

da jeg så gerne vil tro

på et evigt liv på jorden

som forsødes af glemsel

så meget fornemmes nyt

og dog fortroligt

gang på gang

Hilsen paa falderebet

Hilsen på falderebet

hvor lyset skinner fra en høj himmel

på de berømte historiske stumper

og de travle pladser der forlades

til fordel for enge, alleer og bjerge

som vil blive til gensyn

hvis solen står rigtigt

og

duften bærer en forventning

om klokkeklang til vin på glas

og nydelse hvor livet byder sig til

hvor kun foråret taler

til dig og mig og os

Roedt tag under blaa himmel

Rødt tag under blå himmel

Hvis jeg ikke vidste bedre

ville jeg tro at taget er nyt

beskytter børn fulde af håb

og himlens sarte blå lover fremtid

med fuglesang til de næste hundrede led

Dog den slags løfter opfyldes ikke af skæbnen

men kan blive til sandhed

hvis I andre og jeg selv løfter byrden

at male taget på ny når det trænger

at værne om vores børn

Giver dem viden og klogskab

i stedet for opblæst selvværd

efterlader dem en blå himmel

hvor fugle tør stige til vejrs

styrket af tiltro til livet

at leve uden angst

at leve uden angst

kræver mere beruselse og fortrængning

end jeg tør at kaste mig ud i

i min tredje alder