søndag den 25. juli 2021

Ofrene


 


Det er en tragedie

at blive offer for et overgreb

der til tider ikke kan rummes

af hverken hjerte eller forstand


Vi vil så gerne gå ud fra

at uforskyldte lidelser

ligesom et martyrium

forvandler os til helgener


Men hvis det var sandt

var vi ikke mennesker

men engle

eller djævle







monogami – kernefamilien


 


Hvis vi som svaner eller bare bævere

var født til at leve som livslange par

så var en god del

af det vi kalder ”moral”

aldrig fundet på


Det forekommer mig

at til de meste tider

bli’r anstændighed og ærbarhed

indsnævret til et krav

om monogamt adfærd


Og når der stables så meget

på et ben

af de mange fundamenter

som skulle bære vores menneskeværd

er der nok noget galt


eller misforstået og misbrugt

af præste- og paveskaber

en industri af forbud og fristelse

som vil sælge deres tingeltangel

som erstatning for det forbudte


Og derpå bygget en verden

af kernefamilier

som gerne skulle være kernesunde

i veltilpassede boliger

ved hjælp af parterapeuter



https://da.wikipedia.org/wiki/Knopsvane


https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A6ver




onsdag den 21. juli 2021

Du Godeste

 


efter omstændighederne

befinder vi os alt for godt

bortset fra dem

der ikke er beruset

af den opfattelse

at vi var og er

simpelthen de bedste

...

de, du, godeste


Fireburn: arbejderopstanden i 1878

https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/fireburn/




søndag den 18. juli 2021

sommermandagmorgen

 




sommermandagmorgen


Solen var allerede kravlet op af tusmørket

før jeg kravlede op af sengen

kikker nu ud på en lys letoverskygget himmel

som lover endnu en behagelig dag

mens det meste af kontinentet vånder sig

efter en grusom kold afvaskning


Tager en blå bog

hvor jeg har efterladt et blåt bogmærke

bogen handler om at rejse verden rundt

for 25 år siden

bogmærket om digte som blev fremført

for 9 år siden


Og dog er jeg her endnu

for at tænke mere på det der vil komme

også efter min sidste rejse





søndag den 11. juli 2021

Verdinglichung und Verdummung



Hvad er det vi taler om

for at røre ved hinanden

få opmærksomhed og genlyd

er det tanker følelser og drømme?

eller ting

vi præsenterer som trofæer

mærke-gevirer med 16 takker

hvis kvalitet er brandet


Har vi mistet målet

ikke det absolutte men det meningsfyldte

som kunne binde os sammen

erstattet det med stammeritualer

som pumpes op til parodiske krige

hvor selv dem som tænke vil og kan

halser efter berusede flokdyr

og priser deres nationale ildhu


p.s.

VERDINGLICHUNG

Tingsliggørelsen møder vi der

hvor vi behandler hinanden som ting

så vi bliver fremmede for hverandre

når vi oddser på sejr eller nederlag

så glæden eller smerten kan blive til penge

hvor vi glædes ved gevinster

som forvandles til ting