torsdag den 14. december 2017

Luftkasteller



Luftkasteller

Så længe vi ikke overspiller
vores bevidsthed til blockchain-netværk
men vores kadavere skal slæbe vores hjerner
frem og tilbage mellem hjemmet og fitnesscentret
hen over ørken og hav
for fornøjelsens eller overlevelsens skyld
lige så længe
forbliver værdi uden materiel realitet
udover bits and bytes
ren luksus for de hurtige realister
som snører alle andre
en anarkistisk drøm for snævertsynede fantaster
som uden at kende til begrebet
tror på anarki frem for orden
og en limpind for sande humanister
der ser os alle hver især som engle
mens djævlen kun har bo i systemet.

Først den dag vi vågner
og via et eller andet apparat
ser vores egen kremering
kan vi lægge alle vores lodder
samme sted hvor vi er
i cyberspace



fredag den 1. december 2017

svar uden tiltale



Svar uden tiltale

"Brud med Folkeforbundet.
Glimrende Gestus.
Tredie Rige rask Nation.
Ikke Tid at spilde paa Snakkerads.” *)
1934 en senere folkehelts vurdering
før den beundrede galning
satte kniven på fædrelandets strube
og gipskolossen fra Kronborgs Kasematter
tog fat i digterpræsten
så han kunne rejse sig
og måtte dø for noget**)
der syntes ubesmittet …


Ti år senere
1944 på nytårsdagen
den sidste prædiken
ikke fra prædikestolen
ikke foran alteret.
I stedet ved siden af juletræet
på gulvet
i overfrakke med rød halstørklæde:
”Jeg kan ikke gå på prædikestolen
når folk i sognet
går i tyskernes tjeneste.”
Det blev hans sidste prædiken.
Den 4. januar 1944
blev han slået ihjel
i en plantage nær Silkeborg
af den raske nations sønner


*) Gennem Hitlers Tyskland. Kaj Munks Rejsebreve.
s. 32-38
Jyllandsposten 25/2/1934


**) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/den-nazistiske-likvidering-af-kaj-munk




mandag den 27. november 2017

MANGE DANSKE KVINDER CHIKANERES OG TRUES ONLINE





Mange danske kvinderi chikaneres og trues online
    Internettet kan være et giftigt og skræmmende sted" for kvinder, konstaterer Azmina Dhrodia, der er Amnesty Internationals researcher indenfor teknologi og menneskerettigheder.

Det her handler også om hulemænd
som i hele verden vil true kvinder til tavshed
ligesom de også truer mænd til tavshed 
i denne verden fuld af mafiosi
som på film er meget mere sexede
end de hverdagsgrå politikere.

I denne verden stiger
gangstere ikke i graderne
fordi de har myrdet en kvinde
efter fuldbyrdelsen af en rutinemæssig voldtægt.
Men så længe stater og og gale sekter
sender store drenge og mænd afsted
for at erobre eller forsvare
OS
ved at slå andre ihjel stolt og frejdigt
så vil det ofte være skræmmende
at stå over for et køn af potentielle mordere
selvom de helst kun skulle slå andre MÆND ihjel.


i Allerede overskriften markerer at danske kvinder er noget særligt
når de nu er en dansk avis som refererer resultatet af en undersøgelse
som handler om kvinder i syv vestlige lande


om at spille aben videre



Sikke noget forbandet svineri
at EU samarbejder med de allerværste
for at terrorisere flygtninge på vej
til vores dejlige kontinent
hvor vi jo hver især
lande, kommuner, partier,
kirker, familier og singler
så gerne ville tage imod dem
med åbne arme




onsdag den 23. august 2017

Skraemt fra sans og livet



Skræmt fra sans og livet

Når det meste bare er godt og rart
og følelserne får frispark
fra og til lykken over at være til
så hænger man med næb og kløer
i den tid man har
den skal presses som en citron
for oplevelser og det tilgodehavende
som vi mener at må være skrevet ind 
i livets regnskabsbog 
så retfærdigheden sker fyldest 
til min fordel
.
men hvis nu skæbnen kender mig 
som jeg kender mig selv
eller bare er blind
så gaveregnen stopper 
før jeg er blevet træt ?????





onsdag den 26. juli 2017

This summer will not be in vain



This summer will not be in vain
confronting and fighting fear
when frightened by the hardest rain


Longing to stay and to leave for years
staying to make my own way
sometimes fighting with tears


My cradle endangered by shadows
a past that seemed long time gone
turning back from the hollows


At least here I keep singing
appreciated by friends
and my beloved ones calling


Spreading joy and sorrow
I don’t want to live without
singing today and tomorrow







mandag den 29. maj 2017

forlaenget spilletid



forlænget spilletid

Uden at vide
om barndommen nogensinde tager slut
fordi den stadig melder sig tilbage
i billeder og stemmer
langt ud over den tid,
der var afsat til det

Hvad enten vi vil indrømme det eller ej
vi bliver aldrig rigtig voksne
så tossede og barnlige vi er
i følelser og adfærd
selvom vi benægter det ofte

Livets alvorlige side indhentede os
allerede før vi vidste
hvad vi kunne og hvad ej
stor viden lignede modenhed
eksamineret og godkendt

Men der var en fornemmelse
at hukommelsen giver os et skær af klogskab
og alligevel knapt nok rører visdom
fordi vi måtte erkende,
at bogholderiet om alt det som var
intet kastede af sig
hvis vi ikke forstod

Og så kommer den tid
hvor nuet undslipper os
til gavn for det som har været
og det som vi mener har været
lykke og smerte
ikke gennemtænkt men levet
kan måske forbinde os
i en forlænget spilletid
efter voksenalderen




søndag den 28. maj 2017

In der Verlaengerung




In der Verlängerung

Ohne zu wissen
ob denn die Kindheit je ihr Ende findet
da sie doch wiederkehrt
in Bildern und Stimmen
weit hinaus über die Zeit
die ihr zukommen mag

Ob wir es eingestehen oder nicht
wir werden nie wirklich erwachsen
in dem wir kindisch oder kindlich sind
im Gefühl und im Verhalten
nur um das gerne zu leugnen

Der Ernst des Lebens holte uns schon ein
bevor wir wussten
was wir konnten und was nicht
viel zu wissen schien uns Reife
abgeprüft und abgestempelt

Doch es blieb die Ahnung
dass Gedächtnis uns wohl klüger scheinen lässt
und doch die Weisheit kaum berührt
weil wir erkennen mussten
Buch zu führen über das was war
warf in Wirklichkeit nichts ab
wo wir nicht verstehen wollten

Und dann die Zeit
wo uns das Jetzt entgleitet
zum Vorteil dessen was war
von dem wir glauben
dass es war
das Glück und der Schmerz
nicht durchdacht doch erlebt
mag uns verbinden
in der Verlängerung
nach dem Erwachsensein



onsdag den 10. maj 2017

om at have det




Livet er dit
og mit
så længe vi har det
godt eller skidt
vi deler det
måske med med dem som vi elsker
somme tider med dem
som vi har ansvar for
måtte det være en byrde
eller en kærkommen opgave
en udvej
en længsel efter mening
som først fortaber sig der
hvor vi mister os selv og vore
dog siges det at have
skulle være en vigtig del
af at have det godt:
vi har det godt
når vi har meget
gerne for meget
som vi holder fast i
som holder os fast
fæstner os til steder og vaner
binder os til ritualer
overbevisninger, ideologier, partier
til bestemte forventninger
om afkast og påskønnelse
men livet fortsætter indtil
der hvor vi slipper
eller vender sig bort

der hvor vi fejlede


onsdag den 22. marts 2017

THE LIGHT





Light as we know it

since sight guides us through our life

Light that we believe in and hope for

when we are trapped in darkness

Light that burns - always for awhile

as even the sun will burn out one day

Light is what we crave

for our minds and our time




tirsdag den 14. marts 2017

LYSET




Lyset


lyset som vi kender

da synet styrer os gennem verden og livet

lyset som vi tror og håber på

når mørket har fanget os ind

lyset som brænder altid for en stund

selv solen vil slukkes en dag

lyset er det vi higer efter

for vores sind og vores tid




mandag den 27. februar 2017

Tankerejse 2 mellem historien og poesien

mind travel number two - between history and poetry
...
There were those borders that fell
in bloody times
and after bloody times.
Both war and peace
tore them down
for a while.
But fear raises them again
as on the other side there is
what we cant tolerate
what makes us helpless
what we yearn for
what we have fled


Der var de grænser som faldt

i blodige tider

og efter blodige tider.

Såvel krige som fred
rev dem ned
for en stund.
Men angsten rejser dem igen
for på den anden side er
det vi ikke kan tåle
det vi ikke magter
det vi længes efter
det vi er flygtet fra





mandag den 20. februar 2017

Tankerejse 1 mellem historien og poesien



Opbrud efter at være forladt
aldrig en far og snart uden mor
og måske ladt i stikken af farbrors svar
på rejser efter jordisk gods
en søgen efter den fader
han aldrig havde mødt
rejser der måtte have målet
at finde nye svar




torsdag den 16. februar 2017

Undergang i Solskin



Undergang i solskin

Fire ældre herrer på gåtur i skoven
hvor sneen glitrer
og solen skinner foroven.
Kilder vælder som i tusinde år
giver stadig liv og glæder
Men så falder talen på i går
hvor Heydrich og Schimmelmann
i denne skov var enige om
hvad man skulle og kan.

Spor i sneen af rådyr, hjorte og ræve
og for enden af vejen venter kroen
hvor netop rådyr og ræve
kigger på os med øjne af glas
mens vi gennem ravfarvet øl
ser verden gå under i galimatias
med Trump ved roret og sultens slavehær
på den anden side af havene
mens vi endnu sidder i smørhullet her
hvor vi taler om skrumpende havis og varme
sortsyn, klarsyn, vantro og tro
som gør os bange og harme
Så kører jeg hjem i min elskede skude
stor og vulgær, komfortabel og blå -
- med mig ved rattet, er alt håb ude




fredag den 27. januar 2017

alternative facts





To ignore the threatening abyss of reality

boldly marching forward

can have its force

"So, first of all,

let me assert my firm belief

that the only thing we have to fear

is ... fear itself -

nameless, unreasoning, unjustified terror

som paralyzes needed efforts

to convert retreat

into advance. "

(Franklin D. Roosevelt inaugural address)


Not to look down, neither to the right nore to the left

can help us on a mountain trail


but kill us in an intersection.



alternativ fakta



alternativ fakta

At se bort fra virkelighedens truende afgrund
frejdigt marchere fremad
kan have sin force
So, first of all,
let me assert my firm belief
that the only thing we have to fear
is...fear itself —
nameless, unreasoning, unjustified terror
which paralyzes needed efforts
to convert retreat
into advance.”
(Franklin D. Roosevelt, inaugural address)

Ikke se ned, ikke til højre, ikke til venstre

kan hjælpe os på en bjergsti

men dræbe os i et vejkryds



søndag den 22. januar 2017

Without A Trace



Without A Trace

Den dag der er nogen som orker
at se på det jeg har efterladt mig
efter et langt liv
med en del dumheder og brokkerier
skulle der gerne være mere at finde
end kasser med ragelse
som kan stables, sælges eller smides ud
fordi - ord nu om dage
uden papir
fylder så lidt
og dog så meget
hvis de fortæller noget
som man kan lide eller forkaste
men
- so oder so -
minder om en
som har været, tænkt og følt



tirsdag den 10. januar 2017

STYR PAA




STYR PAA


Når alt bliver talt op

og livets vågne timer

kan rubriceres i regneark

kommer omtanke og glæde

langt nede i talrækken

mens pligt uden omtanke

kæmper om førstepladsen

med nøje kontrol

af input og output

af livets kasseboner

fra Netto til Magasin

fra venskab til ægteskab

Hvad har vi fået ud af livet

når den sidste streg er trukket?