Vær ikke bekymret
Tekst af forfatteren Marlen Haushofer, skrevet 1970, en måned før hendes død:
"Vær ikke bekymret. Du har set for meget og for lidt som alle mennesker før dig. Du har grædt for meget, måske for lidt, ligesom alle mennesker før dig. Måske har du elsket og hadet for meget - men kun et par år - tyve eller deromkring. Men hvad er tyve år? Derefter var en del af dig død, ligesom hos alle mennesker der ikke længere kan elske eller hade.
Du har levet med megen smerte - modvilligt - ligesom alle mennesker før dig. Meget snart irriterede din krop dig, du elskede den aldrig. Det var dårligt for dig - eller godt, fordi sjælen ikke er knyttet så meget til en uelsket krop. Og hvad er sjælen? Du har nok aldrig haft en, kun forstand, og han var ikke opmærksom på følelserne. Eller var der til tider noget andet? I glimt? Ved synet af klokkeblomster eller katteøjne, ved et menneskes sorg, eller synet af visse sten, træer og statuer; svalerne over storbyen Rom.
Vær ikke bekymret.
Selv hvis du var knyttet til en sjæl, ønsker hun intet andet end dyb, drømmeløs søvn. Den uelskede krop vil ikke lide mere. Blod, kød, knogler og hud, alt vil være en bunke af aske og hjernen vil endelig holde op med at tænke. Det takker jeg den Gud for, som ikke eksisterer.
Vær ikke bekymret - alt har været forgæves – lige som ved alle mennesker før dig.
En helt normal historie. "
Kilde:
Simone Frieling: Die undurchdringliche Wand der Konvention
Marlen Haushofers Not, keinen Raum für sich und ihr Schreiben zu finden
Originaltext:
Mach Dir keine Sorgen 1970 einen Monat vor ihrem Tod, notiert.
„Mach Dir keine Sorgen. Du hast zuviel und zu wenig gesehen, wie alle Menschen vor Dir. Du hast zuviel geweint, vielleicht auch zu wenig, wie alle Menschen vor Dir. Vielleicht hast Du zuviel geliebt und gehaßt – aber nur wenige Jahre – zwanzig oder so. Was sind schon zwanzig Jahre? Dann war ein Teil von Dir tot, genau wie bei allen Menschen, die nicht mehr lieben oder hassen können.
Du hast viele Schmerzen ertragen, ungern – wie alle Menschen vor Dir. Dein Körper war Dir sehr bald lästig, Du hast ihn nie geliebt. Das war schlecht für Dich – oder auch gut, denn an einem ungeliebten Körper hängt die Seele nicht sehr. Und was ist die Seele? Wahrscheinlich hast Du nie eine gehabt, nur Verstand, und der war nicht bedenkend der Gefühle. Oder war da manchmal noch etwas anderes? Für Augenblicke? Beim Anblick von Glockenblumen oder Katzenaugen und des Kummers um einen Menschen, oder gewisse Steine, Bäume und Statuen; der Schwalben über der großen Stadt Rom.
Mach Dir keine Sorgen.
Auch wenn Du mit einer Seele behaftet wärest, sie wünscht sich nichts als tiefen, traumlosen Schlaf. Der ungeliebte Körper wird nicht mehr schmerzen. Blut, Fleisch, Knochen und Haut, alles wird ein Häufchen Asche sein und auch das Gehirn wird endlich aufhören zu denken. Dafür sei Gott bedankt, den es nicht gibt.
Mach Dir keine Sorgen – alles wird vergebens gewesen sein – wie bei allen Menschen vor Dir.
Eine völlig normale Geschichte.“
Tekst af forfatteren Marlen Haushofer, skrevet 1970, en måned før hendes død:
"Vær ikke bekymret. Du har set for meget og for lidt som alle mennesker før dig. Du har grædt for meget, måske for lidt, ligesom alle mennesker før dig. Måske har du elsket og hadet for meget - men kun et par år - tyve eller deromkring. Men hvad er tyve år? Derefter var en del af dig død, ligesom hos alle mennesker der ikke længere kan elske eller hade.
Du har levet med megen smerte - modvilligt - ligesom alle mennesker før dig. Meget snart irriterede din krop dig, du elskede den aldrig. Det var dårligt for dig - eller godt, fordi sjælen ikke er knyttet så meget til en uelsket krop. Og hvad er sjælen? Du har nok aldrig haft en, kun forstand, og han var ikke opmærksom på følelserne. Eller var der til tider noget andet? I glimt? Ved synet af klokkeblomster eller katteøjne, ved et menneskes sorg, eller synet af visse sten, træer og statuer; svalerne over storbyen Rom.
Vær ikke bekymret.
Selv hvis du var knyttet til en sjæl, ønsker hun intet andet end dyb, drømmeløs søvn. Den uelskede krop vil ikke lide mere. Blod, kød, knogler og hud, alt vil være en bunke af aske og hjernen vil endelig holde op med at tænke. Det takker jeg den Gud for, som ikke eksisterer.
Vær ikke bekymret - alt har været forgæves – lige som ved alle mennesker før dig.
En helt normal historie. "
Kilde:
Simone Frieling: Die undurchdringliche Wand der Konvention
Marlen Haushofers Not, keinen Raum für sich und ihr Schreiben zu finden
Originaltext:
Mach Dir keine Sorgen 1970 einen Monat vor ihrem Tod, notiert.
„Mach Dir keine Sorgen. Du hast zuviel und zu wenig gesehen, wie alle Menschen vor Dir. Du hast zuviel geweint, vielleicht auch zu wenig, wie alle Menschen vor Dir. Vielleicht hast Du zuviel geliebt und gehaßt – aber nur wenige Jahre – zwanzig oder so. Was sind schon zwanzig Jahre? Dann war ein Teil von Dir tot, genau wie bei allen Menschen, die nicht mehr lieben oder hassen können.
Du hast viele Schmerzen ertragen, ungern – wie alle Menschen vor Dir. Dein Körper war Dir sehr bald lästig, Du hast ihn nie geliebt. Das war schlecht für Dich – oder auch gut, denn an einem ungeliebten Körper hängt die Seele nicht sehr. Und was ist die Seele? Wahrscheinlich hast Du nie eine gehabt, nur Verstand, und der war nicht bedenkend der Gefühle. Oder war da manchmal noch etwas anderes? Für Augenblicke? Beim Anblick von Glockenblumen oder Katzenaugen und des Kummers um einen Menschen, oder gewisse Steine, Bäume und Statuen; der Schwalben über der großen Stadt Rom.
Mach Dir keine Sorgen.
Auch wenn Du mit einer Seele behaftet wärest, sie wünscht sich nichts als tiefen, traumlosen Schlaf. Der ungeliebte Körper wird nicht mehr schmerzen. Blut, Fleisch, Knochen und Haut, alles wird ein Häufchen Asche sein und auch das Gehirn wird endlich aufhören zu denken. Dafür sei Gott bedankt, den es nicht gibt.
Mach Dir keine Sorgen – alles wird vergebens gewesen sein – wie bei allen Menschen vor Dir.
Eine völlig normale Geschichte.“
