Ein Wienerlied von Ludwig Hirsch

Ludwig Hirsch Wienerlied Oh, du lieber Augustin, alles ist hin. Und er, der Bleiche, alte Himmel von Wien, von den Farben verlassen, vom Regenbogen geschieden, er hat immer noch das Verhältnis mit seinen schmierigen Geigen und blühen im Prater die Bäume, dann kann man's riechen, wie Sie's treiben, s' ist zum Speiben! Und sie, die alten, die bleichen Menschen dieser Stadt, vor ihrem Haß und ihrer Dummheit haut der Tod sogar ab, da stehen Altare in ihren Höhlen, von fetten Dackeln bewacht, da werden die Enkerln geschlachtet und dem Robert Stolz als Opfer dargebracht. Oh, du lieber Augustin,a lles ist hin. Und die bleichen, alten Häuser zwischen Grinzing und Stadlau, ich weiß, viele ihrer Keller sind zu Gaskammern umgebaut, und holt im Morgengrauen die Müllabfuhr vergaste Gastarbeiterkinder, dann winkt aus jedem zweiten Fenster der leibhaftige Heinrich Himmler. Und wenn in euch, euch bleichen alten Gasserln von Wien, jede Nacht laut schnarchend die Besoffenen liegen, dann schickt ihr eure Ratzen los, zum großen Mitternachtsschmaus und die fressen dann den armen Schweinen ganz einfach die Zungen aus dem Maul. Oh, du lieber Augustin, alles ist hin. Die Donau trägt zu lang schon ihre falschen, blauen Dauerwellen, die Lipizzaner stehen zu lang schon ungeschlachtet in ihren Ställen, den alten Damen haben wir zu lange schon die alten Hände geküßt, und es wird höchste Zeit, daß man zum eigenen Vater endlich "du Arschloch" sagt, wenn er wirklich eins ist! Oh, du lieber Augustin, ich zähl auf die bleichen Kinder von Wien, oh, du lieber Augustin, ich zähl auf die Kinder von Wien.

Ludwig Hirsch Wienerlied ”oversat” af PB Oh, du lieber Augustin, alles ist hin. Og ham der, den blege, gamle himmel over Wien er farveforladt og forlængst skilt fra regnbuen men strygerne holder han fast i, og når træerne blomstrer i Prater høvler de løs så  det lugter fælt lige til at brække sig! Åh disse gamle, blege mennesker i denne gamle by. Døden endda flyr deres dumhed og had. I deres hule står et alter bevogtet af en fed gravhund. Her slagtes som offergaver børnebørn til de forlorne wienersange. Oh, du lieber Augustin, alles ist hin. Jeg ved, i mange af deres kældre gasses gæstearbejderbørn som skraldemænd henter om morgenen. Da vinker fra hvert andet vindue selveste Heinrich Himmler. Når der hver nat i Wiens blege gyder snorkende ligger de stakkels fulde svin så sender I jeres rotter så de æder staklernes tunger til midnatsdîner. Oh, du lieber Augustin, alles ist hin. Alt for længe har Donauen båret sin falske blå permanent alt for længe har Lippizanerhestene stået uslagtet hen alt for længe har vi kysset damernes gamle hænder. Tiden er kommet til at sige ”dit røvhul” til far hvis han har fortjent det! Oh, du lieber Augustin, jeg satser på de blege børn i Wien Oh, du lieber Augustin, jeg regner med børnene i Wien

morgenstemning

morgenstemning

hvor lyset langsomt kryber frem 
af nattemørket

og drømmene 
viger til side

til fordel for det

som dagen og livet kræver

det beskidte sprog

Sproget kan så meget ... men jeg vil sige uden at vi bruger det så kan det ingenting vi mennesker har skabt det derfor er det vort ... ... men vi fylder os med overtro: ”I begyndelsen var ordet” - sikke en beskidt løgn!! I begyndelsen var der måske Big Bang I min tro er sproget Paradisets slange. Slangen Jeg elsker denne slange som åbner vores øjne så vi kan se os selv - ikke i et vandspejl men monstrøse spindelvæv af forklaringer, erkendelser og illusioner som giver os engle- og djævlevinger til at løfte og styrte os ned som Ikaros.

Die Sprache kann so Vieles ... dagegen sage ich ohne uns da kann sie garnichts wir Menschen schufen sie sie ist unser Werk ...wir selbst jedoch verführen uns zum Wahn: ”Im Anfang war das Wort” - so dreckig lügen wir!! Am Anfang war vielleicht der Urknall In meinem Glauben ist die Sprache im Paradies die Schlange. Diese Schlange die ich liebe öffnet uns die Augen uns selbst zu sehen – zu erkennen doch nicht im Spiegel aber einem riesen Spinnennetz Erklärung, Erkenntnis, Illusion verleihen uns Engel- und Teufelsschwingen die uns erheben und verraten wie Ikarus

 

Montenegro

”At the birth of our planet, the most beautiful encounter between the land and the sea must

have happened at the coast of Montenegro. When the pearls of nature were sown, handfuls of them were cast on this soil.” (Lord Byron)

”The Balkan is a gay peninsula, filled with sprightly people who eat peppered foods, drink strong liquors, wear flamboyant clothes, love and murder easily and have a splendid talent for starting wars.” (Cyrus Leo Sulzberger: A Long Row of Candles. Memoirs and diaries 1934-1954).

Sorte bjerge i evig kamp

mod romerne

mod serberne

mod Venedig

mod tyrkerne

mod østrigerne

mod italienerne

mod tyskerne

mod titoisterne

mod kroaterne

mod serberne

(igen)

holder våbenhvile

for en stund

lige tilpas til at blive begloet

af mig.

frontier

grænseland

ude i det forladte svigter den vilje

som skulle fastholde drømmenes dimensioner

som skræmte fugle

er tanker flyvske forrædere

hvor angsten kommer og går

styrter de ud og af sted

usikkerhed administrerer

livets grænser:
http://www.information.dk/451905