fredag den 9. december 2022

KUNSTSPROG med PUDDELHUND?

 


KUNSTSPROG med PUDDELHUND?


Dengang

vi satte navn

og tegn på det

vi ser

vi hører

vi føler

vi tænker

skabte vi sproget


siden vi

som regel

mener noget

med det

vi siger

forventer vi

mening der

hvor vi møder

sproget

men ligesom

malerne

dengang malte

d e t

de havde set

havde drømt

havde følt

indtil

de blev

nødt til

at male

ikke billeder

men ekstase

eller kold beregning


er sproget

siden

også en pensel

et nodeark

hvor farven

og rytmen

er tilstede

og mening

måske


picture: Jorn&Yeats
...her kan jeg læse mig til at Yeats i slutningen af hans ret omfangsrige digt "TheTower" kommer til den slutning, at det nu synes at være det rette tidspunkt at forberede sig på sin egen død og/eller døden af dem som han elsker. Det der gør denne tanke/overvejelse berømt er jo ikke tankens originalitet men den FORM Yeats har givet den.




fredag den 6. maj 2022

biologisk pessimisme

 


biologisk pessimisme


Skulle der være en idiot

til at trykke på atomknappen

for at få os brændt af

i en fælles kremering


kunne det være en hurtig genvej

til udryddelsen af denne særlige dyreart

der ekspanderer i antal og forbrug

som skadedyret over dem alle


Vi kan takke vores store hjerner

at vi ved derom

og at vi har brugt vores snilde

til at bringe os så langt


ud


Skulle vi være så begavet

at vores mest formidable våben

ikke bliver brugt

har vi dog leveret beviset


at fornuften kunne tæmme

vores biologiske trang

til uhæmmet ekspansion

før det er for sent


bio-pessimism


Should there be an idiot

to press the atomic button

and get us burned 

in a joint cremation

could that be a quick shortcut

to the extinction of this particular species

the pest above them all

expanding in number and consumption


We can thank our big brains

for knowing about all that

and the use of our inventions

has brought us so far

out

Should we be so gifted

to leave our outermost weapon

unused however

we would provide the proof


that reason can tame

our biological urge

for uninhibited expansion

before it's too late












fredag den 4. februar 2022

Ligesind

 


Ligesind


Du er på en evig jagt

efter medvæsener

der føler og tænker

ligesom du

og derfor vil elske dig


Vel fødes denne tvang

der hvor du bliver underkendt

i din første færden

der hvor du vil elskes og elske

men siden ringeagter dig selv


Udenfor venter måske

en skabning, en tvilling

eller en hel stamme

dit sande ophav

hvis bare du giver dig lidt


Og her og der gør som om

du føler og tænker

præcis som dine nye fæller

for at blive venner for altid


indtil sandheden jer skiller