lørdag den 10. august 2019

Flidens Pris

Aralsøen  Nuværende udstrækning ses til højre, tidligere udstrækning ses til venstre.



Flidens Pris

Der var en gang
vi skulle spise vort brød
i ansigts sved altid bange for nød
en forbandelse så lang

siden syndefaldet bliver vi ved
at kæmpe mod den sikre død
i en kappestrid om gods og rang
præget af misgunst og stolthed

varmen og angsten i denne vor tid
får sveden at springe fra panden
den har rødder i den pålagte flid
som nu driver os ud over randen


tirsdag den 6. august 2019

Det vi ikke naar





Det vi ikke når i livet
efterlader vi ofte til andres glæde
som grønne enge og frie fugle
der hvor vi skulle bygge
de fineste bure af hvid cement

Det jeg ikke fik gjort
af store bedrifter og store gevinster
falder som regndråber i sommervarmen
en varme jeg skulle have nydt eksklusivt
som belønning for dydig flid