mandag den 28. november 2016

Hyggelig Ny Regering



Hyggelig Ny Regering i Hyggelandet
hvor enhver skepsis
kan forføres af frisprog og en folkelig tone
ministre og departementschefer der roser hinanden
med smådrillerier
samt tak til deres chauffører og kontorfolk



alle er på fornavn og dygtige
når de skal sige det selv
rolleskift på højrefløjen
hvor alle står sammen
og ingen intriger kommer på tværs
af de sjove gaver som byttes
og den politik
hvor landets velbjærgede skal tilgodeses
og bundskraberne tørres eftertrykkeligt
efter en hyggelig eftermiddag
hvor et liveshow på TV
præsenterer vores nye gamle magthavere
som vi sagtens kunne være venner med
hvis de boede ved siden af
og som sikkert gerne træffer passende beslutninger
når de skal vurderes af hr. Trump












søndag den 20. november 2016

uforloest blues



uforløst blues



verdensmester i at holde kæft
hovedet rank
en spejderpige i tal og paragraffer
moder og hvalp i bamseland



og al den musik og alle de film
de mange bøger ventende endnu
på dine nysgerrige ører og øjne
og dit åbne sind



omend jeg mener at vide
hvor du er nu
hvor var du henne inderst inde
da du var her?






onsdag den 16. november 2016

alt eller intet




alt eller intet


til sidst er det som tæller
for dig og os
slet ikke det vi havde
og ikke det vi ville


det som du tænkte og drømte
kommer hverken med
i regnskab eller retten
det kender de ikke til


men det som vejer endnu
er disse aftryk og minder
som kalder på smerte
og mange gode stunder