Abschied
Deine buschigen Augenbrauen geistern
wie so vieles mehr
nach wie vor in meinem Kopf herum
Der Zufall hatte uns zusammengeführt
aber die Jahre brachten uns näher
trotz eines Abstands Tausender Kilometer
Eine Gemeinschaft des im abseits Stehen
wenn zweifelhafte Autoritäten
ihre Predigten hielten
Die Freude am zu Ende Denken
auch dann, wenn die Schlussfolgerungen
nicht zu unseren Gunsten ausfielen
Jetzt hast Du einen letzten Strich gezogen
was mich jedoch nicht daran hindern wird
weiterhin mit Dir zu reisen
Der Körper, der Dich trug zu Asche verbrannt
wartet noch
auf das letzte Stück Deines Weges
Afsked
De
buskede øjenbryn er der endnu
og
så meget andet
som
nu spøger i mit hoved
En tilfældighed
havde ført os sammen
men
årene bragte os nærmere
på
trods af tusinde kilometers afstand
Fællesskabet
i at stå nogle skridt ved siden af
det
som forkyndes fra bjerget
af
tvivlsomme autoriteter
Glæden
ved at tænke i konsekvenser
også
der hvor konklusionerne
ikke
faldt ud til vores fordel
Og
nu har du selv trukket
den sidste streg
men
det forhindrer mig ikke
at
rejse videre sammen med dig
Legemet som rummede dig brændt
til aske
venter endnu
på
det sidste stykke vej
