lørdag den 2. april 2016

Ramaskrig


al den kærlighed

om og om igen

love-generation

har vi sunget for lidt

om kærlighed

de sidste fyrre år

eller for meget

mens vi ser bort

når hadet og griskhed

rammer ved siden af

og al den kærlighed

til Gud og andre guder

rammer ved siden af

og kunsten stiger

når poesien sultes

til foretagsomhedens pris

og lysten stiger

på skærmen og papiret

til bundlinjens pris

love-generation

har tabt ad helvede til

al den kærlighed

rettet indad mod os selv

mod kroppen først

og så mod sjælefred

mens freden selv bli’r solgt

for sikkerhedens skyld 

 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar