Abschied

Abschied

Deine buschigen Augenbrauen geistern

wie so vieles mehr

nach wie vor in meinem Kopf herum

Der Zufall hatte uns zusammengeführt

aber die Jahre brachten uns näher

trotz eines Abstands Tausender Kilometer

Eine Gemeinschaft des im abseits Stehen

wenn zweifelhafte Autoritäten

ihre Predigten hielten

Die Freude am zu Ende Denken

auch dann, wenn die Schlussfolgerungen

nicht zu unseren Gunsten ausfielen

Jetzt hast Du einen letzten Strich gezogen

was mich jedoch nicht daran hindern wird

weiterhin mit Dir zu reisen

Der Körper, der Dich trug zu Asche verbrannt

wartet noch

auf das letzte Stück Deines Weges

Afsked

De buskede øjenbryn er der endnu

og så meget andet

som nu spøger i mit hoved

En tilfældighed havde ført os sammen

men årene bragte os nærmere

på trods af tusinde kilometers afstand

Fællesskabet i at stå nogle skridt ved siden af

det som forkyndes fra bjerget

af tvivlsomme autoriteter

Glæden ved at tænke i konsekvenser

også der hvor konklusionerne

ikke faldt ud til vores fordel

Og nu har du selv trukket den sidste streg

men det forhindrer mig ikke

at rejse videre sammen med dig

Legemet som rummede dig brændt til aske

venter endnu

på det sidste stykke vej