mandag den 20. maj 2019

Svimmel




Svimmel

når så meget svajer
forventer jeg at det vælter
før eller snart
og trækker os ned i en afgrund
som vores historie
allerede har penslet ud
i detaljer flere gange
i stedet for at rive skitsen over

når så meget svækkes
skulle mit egenrådige sind
holde sig fra
at pille alt for meget
men lytte og gøre mere
dog hvordan forhindre
det ikke bliver til
en flagrende gestus

når så mange forsvinder
ved jeg at jeg er en af dem
men det er intet nyt
bare den vished
som vi skal lade ligge
for at leve og holde af
dog hvordan give slip
når så meget svajer








Ingen kommentarer:

Send en kommentar