søndag den 18. juli 2021

sommermandagmorgen

 




sommermandagmorgen


Solen var allerede kravlet op af tusmørket

før jeg kravlede op af sengen

kikker nu ud på en lys letoverskygget himmel

som lover endnu en behagelig dag

mens det meste af kontinentet vånder sig

efter en grusom kold afvaskning


Tager en blå bog

hvor jeg har efterladt et blåt bogmærke

bogen handler om at rejse verden rundt

for 25 år siden

bogmærket om digte som blev fremført

for 9 år siden


Og dog er jeg her endnu

for at tænke mere på det der vil komme

også efter min sidste rejse





Ingen kommentarer:

Send en kommentar