mandag den 23. april 2012

vals og kontravals





Vals



Trinene hen over tærsklen
Løftet af sjælens kemi
Modsat fornuften og alder
Slår koldbøtter indeni


Til grin i spejlenes øjne
Gammel nar  i en haltende vals
Ironien den bider forbandet
Bevidner kroppens forfald


Fortravlet, forfjamsket, forblændet
Af venlige, kærlige smil
Syvmilestøvler i dagdrøm
Løber titusinde mil.








Kontravals



Løftet af uventet frihed
Attrå og sympati
Forvirret  og såre fornuftig
Følelser i krig


Små hænder, bedrøvede øjne
Samvittighedsnag på spring
Tilbage og fremad alligevel
der skete jo ingenting


Og trinet hen over tærsklen
I takt med Lorcas vals
Sødme fyldt med tristesse
På vej til teaterbal.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar